Jazz Dance
“Jazz Dance holdet er desværre lukket af for øjeblikket grundet det nuværende forsamlingsforbud i forbindelse med Corona”.
Er du vild med musicals, og kunne du tænke dig, at danse den danseform, som typisk bliver brugt her, (samt i revyer, danseshows og musikvideoer mm.), og har du samtidig lyst til, at arbejde med teknikken bag dansen, styrke og smidiggøre din krop, stimulere din hjerne, og mærke det sjæleløft og den glæde som dansen bringer, så bør du prøve Jazz Dance.
Jazz Dance er en energisk og udadvendt danseform, som har rødder i Afro-Amerikanske rytmer og dans. Den udviklede sig til en proffesionel danseform, da den i løbet af 1940érne blevet influeret af klassisk ballet og modern dance, og blev til det, som vi idag kender som modern Jazz. Jazz Dance gør brug af den klassiske ballets teknik, men hvor den klassiske ballet er mere formel, er jazz´en mere afslappet og uformel og udføres tit med bøjede ben og tær, stærke hænder, spredte fingre, og et lavt tyngdepunkt.
Da Jazz Dance igennem tiderne, udover at være blevet påvirket af klassisk ballet og moderne dans, også er blevet påvirket af tidens musik og dansestil, findes der idag flere forskellige stilarter indenfor Jazz Dance. Vi har nu både Klassisk Jazz, Brodway -musical Jazz, Lyrisk Jazz, Funky Jazz, Latin Jazz, Afro-Jazz, Freestyle Jazz, mm. og danseformen har mange udtryk.
Vi kommer til at arbejde med flere forskellige stilarter og udtryksformer. Lige fra den muntre, sensuelle og energisk form, som er fyldt med rytme og power, over i den mere rene, kølige og abstrakte form, til den bløde, flydende, sjælfulde og lyriske jazz.
Undervisningen er bygget op, så den starter med opvarmning baseret på teknikøvelser, efterfulgt af div. kombinationer over gulv. Til sidst indøver vi en længere koreografi (dans), som vi arbejder videre med fra gang til gang. Timen sluttes af med udstrækning.
Vi arbejder med kropsholdningen, styrken, bevægelighededen og udholdenhed, og med elementer som centrering, tyngde og balance. Med koordinationen, og forskellige fod, arm og hånd positioner. Hoved, skulder, brystkasse og hofte isolationer, krops rulninger (body rolls), Jazz gang (jazz walks), benløft og spark, små spring og lette drejninger Og så arbejder vi med med kropssprog, udtryk og energi, samt rytme, temposkift, og tilpasning af bevægelserne til musikken.
OBS: Jazz Dance holdet, kan kun tages i forlængelse af Barre-Træning som ligger forud for dette, da opvarmningen og en del af den tekniske træning varetages her. Man kan dog godt deltage på Barre-Træning, uden at deltage på Jazz Dance holdet.
Jazz Dance er normalt meget krævende, og stiller store krav til bla. fleksibilitet, styrke og hurtighed. Vi tilpasser selvfølgelig træningen og dansene til aldersgruppen, og du kommer ikke til, at skulle udføre store spring eller voldsomme drejninger, eller til at danse udover grænsen af, hvad din krop formår, eller at forcere en bevægelse, en stilling eller et stræk. Vi bevarer hele tiden kontrollen.